• Skip til indhold

Line Leonhardt

Forfatter Line Leonhardt

  • Om mig
  • CV
  • Presse
  • Anbefalinger
  • Anmeldelser
  • Facebook
  • LinkedIn
  • LØVEHJERTE

LØVEHJERTE læse- og litteraturfestival på Frederiksberg

FREDERIKSBERG FÅR SIN EGEN LITTERATURFESTIVAL

I januar 2020 afholdes for første gang LØVEHJERTE læse- og litteraturfestival på Frederiksberg. Festivalens formål er at skabe læselyst blandt børn og unge, samt dialog mellem de lokale forfattere og bydelens beboere.

Fem folkeskoler vil i uge 4 få en forfatter som “huskunstner”, der skal afholde et kreativt læringsforløb for børn og unge.

Lørdag den 25. januar 2020 afsluttes festivalugen med et åbent og gratis heldagsarrangement for børn og deres forældre på Kanton27 – restaurant og kulturhus. Der vil være oplæsninger, forfatterinterviews, live podcast, børne-bog-bingo og meget mere. Konferencier på dagen er TV-vært Ane Cortzen og man vil på scenen kunne opleve kunstnere som Annette Bjørg, Jan Oksbøll Callesen, Lilja Scherfig, Line Knutzon, Mette Eike, Otto Dickmeiss og Zakiya Ajmi – alle bosat på Frederiksberg.

Stifter og festivalleder Line Leonhardt siger om LØVEHJERTE:

“Jeg syntes, at Frederiksberg manglede sin egen bogfest, der kunne samle alle læseglade børn og deres forældre, skabe læseglæde og litteraturlyst. Udfra nærhedsprincippet sættes der her i pilotåret fokus på de mange dygtige, anerkendte forfattere, dramatikere og illustratorer vi har bosiddende på Frederiksberg.”

Line Leonhardt er selv forfatter og bor på Frederiksberg med sin mand, forfatteren og tegneserieskaberen Palle Schmidt, der også vil optræde på festivaldagen.

LØVEHJERTE læse- og litteraturfestival på Frederiksberg er støttet af og blevet til i samarbejde med Statens Kunstfond, Frederiksberg Fonden, Frederiksberg Kommune – Kultur- og Fritidsudvalget, Kanton27, VIKING creas, PlotCast, Forlaget Alvilda, Høst&Søn, Gads Forlag, Jensen & Dalgaard og Forlaget Calibat.

Festivalens logo er tegnet af den prisvindende illustrator Otto Dickmeiss.

Foto: Christiane Helsted Juul

LINE LEONHARDT er uddannet folkeskolelærer fra Frederiksberg Seminarium i 2009 og fra Forfatterskolen for Børnelitteratur fra 2012-2014. Ligeledes fra Gladiatorskolen i 2018.

For mere info:

kontakt festivalleder Line Leonhardt: lineleonhardt@yahoo.dk / TLF: 26 22 55 03
https://www.facebook.com/lovehjertefest

Copyright © 2021 · Author Pro on Genesis Framework · WordPress · Log ind